Skrevet af Helle Kanding Fluegel – mentor på Allikelund
I gamle dage handlede frikvartererne om ikke at være samme med de voksne – ja, kort og godt om at undgå lærerne. Sådan er det ikke i dag. De unge på Allikelund Gymnasium er glade for, at vi lige har tid til en kvik bemærkning eller til en snak om løst og fast.
Spiser frokost og går en tur sammen
Men i vores nye virtuelle hverdag er situationen en helt anden, så vi har snakket med nogle af eleverne om, hvad de laver i deres virtuelle frikvarterer.
De elever, som sidder og arbejder sammen hjemme hos hinanden, er rigtig gode til at minde hinanden om, at de også skal huske at holde pauser. De hygger sig sammen, spiser frokost (og måske lidt kage), går en lille tur med hunden i det gode vejr eller sidder lidt på terrassen. Nogle har også børn hjemme eller passer måske en enkelt dag deres yngre søskende, og på den måde hjælper de hinanden i gruppen, så børnene kan lege sammen, mens der er undervisning. Og så er der jo endnu flere at hygge med, når der er pauser.
En tur i det fri kan være en god idé – så længe man holder afstand til andre.
Virtuelle pauser er en ting
Andre arbejder sammen virtuelt og holder også virtuelle pauser, hvor de snakker eller skriver sammen. De er gode til at hele tiden at holde øje med, at alle har det godt og passer godt på hinanden. Dog glemmer de nogle gange, at det ikke skal handle om skole og lektier i pauserne, og så minder de lige hinanden om det.
Nogle sidder og arbejder alene derhjemme, og for dem kan det være rigtigt svært at huske på at holde pauser. Mange oplever, at de helt glemmer pauserne og bare arbejder derudad.
Vigtigt med pauser
Men pauserne er vigtige, også selvom man arbejder alene. Derfor er et godt råd, at man følger sit normale skema og arbejder, når der står undervisning på skemaet, og holder pauser, når der står pause på skemaet. Helt konkret kan man f.eks. sætte en alarm for hver lektion og pause.
Og så er det vigtigt at komme væk fra skærmen i pausen, at flytte sig fysisk væk fra pc’en og f.eks. gå lidt udenfor eller ind i et andet rum – også i frokostpausen. Og så bliver vores elever rigtig glade, når de hører fra undervisere og mentorer, for de savner altså de kvikke bemærkninger og snakke om løst og fast i deres nye, virtuelle frikvarterer.
