Her til morgen stod både medarbejderne og rektor klar til at modtage eleverne i de afsluttende klasser på behørigt afstand.
Eleverne var rolige og havde sat sig godt ind i reglerne for genåbningen. Reglerne om afstand, sprit og håndvask var både kommunikeret ud på mail samt via Allikelunds medier i god tid.

Der catches up ude foran skolen i solen.
Allikelund dufter mere af sprit end nybagt boller
Normalt dufter Allikelund af frisk bagte boller om morgenen, men i dag var der en god spritlugt i indgangen. Allikelund Gymnasium har været klar til at modtage eleverne siden slutningen af sidste uge, hvor alt det praktiske faldt på plads mht. bordopstilling, sikkerhedsafstande og masser af ja sprit, klude og sæbe.

De nye regler om håndvask er hængt op på skolen, så eleverne kan huske dem i løbet af skoledagen.



Vi spurgte nogle af eleverne om, hvordan deres morgen havde været, og hvad de havde gjort sig af tanker i forbindelse med genåbningen.
Har kedet sig lidt
Inde på gymnasiet mødte vi Nicklas og Nicklas, som begge var kommet i god tid og havde gjort klar til skoledagen.
− Vi har glædet os rigtig meget til at komme tilbage til skolen. Vi har savnet en normal hverdag. Det er også lidt kedeligt bare at være hjemme uafbrudt i næsten 40 dage, fortalte de begge.
Jonas kom også forbi og fortalte:
− Jeg har virkelig kedet mig, og selv min mor syntes, det var rart, jeg skulle afsted igen. Jeg har savnet mine kammerater og nærheden mellem os og underviseren. Jeg trænger også til at genere nogle andre end kun min familie, sluttede Jonas af med smil og glimt i øjet.
Liv på skolen igen
Også rektor Karen Marie havde set frem til genåbningen af skolen:
− Det er dejligt, Allikelund igen har elever i huset. Det er nemlig dem og alle de friske medarbejdere, som skaber Allikelunds gode undervisnings- og studiemiljø sammen, slog hun fast med et smil ude foran gymnsiet, som nu igen emmer af liv – selvom eleverne selvfølgelig holder sig de minimum to meter fra hinanden.
Læs historien på Tv-Kalundborg

Rektor ude foran Allikelund, hvor der igen er liv og glade dage – på afstand.