Midt i marts blev alle vores elever sendt hjem grundet coronavirus, og lidt over en måned senere kunne vores sidsteårselever vende tilbage til Allikelund. Men ikke vores 1.g’ere og 2.g’ere. Udsigterne var, at de skulle have virtuel undervisning resten af skoleåret og først vende fysisk tilbage til gymnasiet i august.

Tilbage til hverdagen
Men som en del af den gradvise åbning af Danmark, kunne de torsdag 28. maj gå ind ad dørene til Allikelund igen. Og det vakte glæde hos eleverne, som har savnet at se hinanden ‘i levende live’ og være sammen i klassen igen, selvom de må vente med krammere og skal huske at spritte hænderne af på bestemte tidspunkter i løbet af dagen.

Som Lemar fra 1.x (HTX) forklarer på første dag tilbage:

− Det er fantastisk at være tilbage! Alle er glade, og vi har virkelig meget at tale om, efter vi ikke har set hinanden i to måneder.

− Så koncentrationen er måske ikke lige på sit højeste i dag, lyder det med et smil fra Lemar.

Det har bare været underligt
Det billede kan Jakob fra 2.x godt genkende:

− Det har været lidt underligt bare at sidde foran sin computerskærm i to måneder. Man har savnet at kunne interagere med sine klassekammerater – den kontakt har manglet.

− Det er fedt at komme tilbage til. Det bedste er klart at se vennerne igen.

Selvom de efterhånden har vænnet sig til den virtuelle undervisning, er de to HTX-elever ikke i tvivl: Det er klart at foretrække at sidde i klassen og modtage undervisning.

− På skolen får man meget mere ud af undervisningen. Jeg har måske forstået 50% af, hvad jeg ville have forstået i klassen, forklarer Lemar.

− Lærerne har egentlig klaret det godt og har været gode til at holde kontakten til os, følge op og så videre. Men i kemi og fysik har der fx været ting, vi ikke kunne lave, lyder det fra Jakob.

Man bliver skør
Derfor er de også ellevilde over at være tilbage på Allikelund, selvom der skal holdes fysisk afstand til kammeraterne.

− Det var nødvendigt, at vi kom tilbage og afslutte skoleåret, slår Lemar fast og fortsætter:

− På sådan to måneder bliver man lidt … ‘sindssyg for sig selv’. Man har brug for at komme ud og blive udfordret socialt, og hvis man ikke har fællesskabet her på skolen, mister man motivationen, tror jeg.

− Nu kan man også glæde sig til frikvarteret igen. Vi var meget spændte på at møde hinanden igen og havde savnet hinanden, siger Lemar.

− Ja, man bliver lidt skør til sidst, lyder det med et grin fra Jakob, som har pendlet mellem sit eget hjem og sin kærestes og har nydt at kunne gå ture udenfor.

− Det er hårdt. Ikke fysisk, men mentalt. Det viser også den type person, man er – introvert eller ekstrovert. Jeg synes, det er fedt at være sammen med andre, men nogle gange er det også dejligt at være hjemme. Når man så kun sidder hjemme, mangler den anden del.

Det havde man ikke lige forventet
Men det har ikke kun været skidt at sidde derhjemme. Som Jakob forklarer, har man måttet tænke i nye baner for at ses.

− Vi har prøvet at holde online-fest bare for sjov fra hver vores computer. Det var lidt anderledes, men det var det, der gjorde det sjovt. Det havde man ikke lige tænkt på før, forklarer Jakob.

Nu kan de to elever se frem til et par uger med skole og årsprøver, inden den står på sommerferie, og henholdsvis 1.g og 2.g er afsluttet. Men det var ikke lige den afrunding på et gymnasieår, som man havde ønsket eller troet, kommer det fra Jakob.

− Da man mødte ind i sommer og til nu … der er sgu sket meget. Det er ikke det, man havde regnet med skulle ske i afslutningen af 2.g. Men nu er det bare fedt at være tilbage.