Fra tirsdag 6. november til torsdag 8. november 2018 var vi og en række af vores elever rundt på grundskoler i Kalundborg sammen med Tour De Uddannelse.
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor udskolingselever i Kalundborg Kommune bliver præsenteret for de uddannelsesmuligheder, de har efter grundskolen.

Vores elever Mikkel, Emilie og Iman var med ude at tale med grundskole-eleverne.
Fire spændende uddannelser
Og her stod vi klar til at fortælle om HHX, HTX, EUX og EUD. Alle fire uddannelser kan tages på Allikelund Gymnasium, er praktisk orienterede og åbner et hav af døre efterfølgende – både i forhold til job og videreuddannelse.
Det talte vi i løbet af dagene rundt på skolerne med et hav af nysgerrige elever om. De kunne fortælle, hvad de gør med af drømme, mens vi og vores elever fortalte, hvordan drømme kan forfølges på HHX, HTX, EUX og EUD.
Stor tak til alle jer, der slog vejen forbi vores stande i løbet af dagene.
Og husk: Har du nogle spørgsmål, kan du altid skrive til os på Messenger, kontakte os på 72 290 500 eller komme forbi vores skole i Kalundborg.