Den årlige idrætsdag på Allikelund Gymnasium fandt i 2018 sted fredag 2. november, hvor alle skolens elever dystede mod hinanden i Kalundborghallerne i 5-kamp i følgende discipliner:

  • Volleyball
  • Basketball
  • Høvdingebold
  • Floorball
  • Ju-Jitsu

Eleverne var inddelt i hold og var i løbet af morgenen og formiddagen i kamp i de fem discipliner, hvilket gav nogle tætte, tætte dyste – og stærk support fra indskifterne.

Alle gik til den og knoklede for deres hold, og i Ju-Jitsu viste underviser John Dalsgaard både greb- og sparketeknikker for eleverne, som efterfølgende selv prøvede at udføre dem med stort gå-på-mod.

Som afslutning på dagen blev der fundet en samlet vinder efter optælling af både point fra banen og på sidelinjen, og her løb 3.z med sejren og en biograftur for hele klassen.

Se fotos fra dagen: