Mandag 31. august havde vi på K10 besøg af Lars Bagge fra Jobcenter Kalundborg, som meget humoristisk fortalte vores elever på proces og praktik-linjen om, hvilke muligheder man har, hvis man bliver arbejdsløs eller ikke kommer i gang med uddannelse efter 10. klasse. Der var mange tal at holde styr på, og eleverne blev sat i sving med beregninger – og lærte en hel masse undervejs.


Senere på dagen var det elevernes tur til at komme ud af huset, da de var på besøg hos 3F på Nytorv, hvor Gunver og Theis fortalte om betydningen af fagforeninger – både historisk og i dag. Der blev talt om løn, arbejdsforhold og overenskomst, og der blev sat fokus på de unges fritidsjob.
En rigtig interessant dag, hvor eleverne fik en masse med.