Kort tid efter Statsministerens tale i går aftes (6. april), optrådte det gymnasiale område på en ny og overraskende måde på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside:

Til alle elever i 10. klasse, 1.g og 2.g: For jer vil Allikelund Gymnasium fortsat være lukket frem til 10. maj, og I vil indtil da modtage virtuel undervisning.

Til alle elever i 3.g: Vi kan endnu ikke sige med sikkerhed, hvornår vi er klar til at åbne Allikelund Gymnasium for jer, ligesom vi ikke ved, hvordan det gøres bedst. Alt dette vil bero på de yderligere informationer, vi får fra Børne- og Undervisningsministeriet. Som det fremgår af ovenstående, vil vi forhåbentlig modtage nogle retningslinjer før påske. Da vi skal bruge noget tid på at sikre, at vi lever op til de sundhedsmæssige krav, vil der tidligst være fysisk undervisning på Allikelund Gymnasium mandag den 20. april for elever i 3.g og EUX-elever der afslutter gymnasiale fag.

Når vi har flere informationer i forhold til genåbningen, så skriver vi det straks her på vores medier.