Lørdag 29. juni finder årets dimission sted på Allikelund Gymnasium.
Her skal årets dimittender hædres af venner familie og have deres eksamensbeviser som det synlige bevis på, at de har slidt og slæbt i løbet af de tre år på enten HHX, HTX og EUX – og nu står med en studenterseksamen.
Seks legater i år
Men det er ikke det eneste, der skal deles ud. Traditionen tro skal en række elever nemlig også hædres med legater for særlige indsatser i løbet af deres gymnasietid.
I år er følgende legater i spil:
- Lektor Hender og Hustru – 7.500 DKK
- Allikelund-legat – 500 DKK
- Home-legat – 500 DKK
- Rotary-legat – 2.500 DKK
- Rotary-legat – 2.500 DKK
- Equinor – 5.000 DKK
Modtagerne af legaterne bliver offentliggjort til selve dimissionen, og bevæggrundene varierer fra legat til legat. Lige fra højeste gennemsnit til det at have gjort en forskel i løbet af gymnasietiden.