I oktober har lærere fra Skolen på Herredsåsen i Kalundborg kørt et særligt LEAPS-forløb, hvor de har arbejdet med ‘project bases learning’ og selv har kombineret de fag, de normalt underviser i – de naturvidenskabelige fag – og har brugt dem til at lave et produkt.

Som det gør sig gældende for LEAPS-projekter, skal de være ‘håndgribelige og autentiske og gerne tage udgangspunkt i lokalområdet’ – og det levede Skolen på Herredsåsens projekt i høj grad op til. Lærerne skulle nemlig i løbet af det ugelange LEAPS-forløb bygge og designe både på Allikelund Gymnasium ved brug af kun plastik, pap og masser af gaffatape. Ikke nogen nem opgave.

Skal prøve at være elever
Men lærerne gik til opgaven med krum hals med brug af LEAPS-metoden, som de næste skoleår skal give videre til deres elever, som skal lære at arbejde på samme måde.

Som projektleder for LEAPS Bryan Harms forklarer til sn.dk:

– Det vi vil med denne uge, er at vise lærerne, hvad det er, eleverne oplever, når de undervises med LEAPS-metoden.

Efter at have knoklet med at bygge bådene med de særlige materialer, viste lærerne deres resultater frem fredag 26. oktober på Allikelund Gymnasium foran både hinanden og elever fra Skolen på Herredsåsen og Allikelund Gymnasium. Og så var de senere ude at afprøve dem i Kalundborg Svømmehal, som du kan se i reportagen på sn.dk her.

Læs mere om LEAPS-initiativet og LEAPS-skoler HER

Herunder kan du se fotos fra projektet: