Susi, som underviser 1.x i biologi, har i dag modtaget en kasse med det nye superfood: spiselige insekter! I kassen var der bl.a. chokolade-berigede melorme og græshopper.

Det nye superfood
Som Susi fortæller:

– Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er mange alternative proteinkilder, så vi faktisk ikke behøver spise så meget kød. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, som vil spise mere og mere kød.

– Kødproduktionens negative indvirkninger på klima, ressourcer, natur og dyrevelfærd er allerede meget tydelige. På sigt kommer vi til at gøre stor skade på vores eget livsgrundlag.

Fokus på fremtiden
Det bliver altså en tankevækkende, spændende og anderledes biologi-time, 1.x kommer til at have i dag – med fokus på måske fremtidens proteinkilder.

–  Det er langt mindre pladskrævende at producere larver og insekter eller myre, da de er langt mindre pladskrævende, udleder færre drivhusgasser og kan leve af det affald, som vi ikke kan bruge til andet, afslutter Susi, inden hun skal præsentere de nye HTX-elever for den noget anderledes spise.