Som afslutning på først uge på K10 var vores tre nye 10. klasser fredag 17. august på stranden ved Gisseløre sammen.

En tur i vandet
Her hyggede de i den bagende sol med blandt andet kongespil og fodbold, og så blev der naturligvis også badet i det klare vand – naturligvis fuldstændig forsvarligt med en årvågen livredder i form af matematiklærer Tommy på badebroen.

Derudover blev der danset lidt, lavet gymnastik og ellers bare slappet af og hyggesnakket med de nye klassekammerater.

Alt i alt en rigtig dejlig tur som god afslutning på introugen.