Fredag 17. december kulminerede flere ugers – og muligvis lidt mere – julestemning på Allikelund, da vi holdt afslutning for hele skolen inden juleferien.

Først med morgenmad i klasserne, inden klasserne kom ud og hang deres julepynt på det store juletræ i salen, som der senere skulle danses om.

Både elever og lærere var i top-julehumør, og lærerbandet stod for musikken, da eleverne tog hinanden i hænderne og tog en svingom om træet til den ene juleklassiker efter den anden.

Men men men … hvad med julekonkurrencen, tænker du måske. Skulle den ikke afgøres? Jo! Og det blev den også. Med en delt 1. plads til 3.o og 3.x, som begge fik 11 stemmer. Stort tillykke til dem begge.

Begrundelsen bag var blandt andet, at 3.o havde brugt teori fra flere fag i deres julefejring (blandt andet om customer journey), mens 3.x fx havde 3D-printet deres eget julepynt. Så fortjent.

Dermed kan begge klasser glæde sig endnu mere til 2022, hvor de kan vælge en valgfri kage hver.