Uge 40 er verden over International Ordblindeuge, og derfor havde Center for Specialundervisning (CSU) arrangeret en spændende event på Kalundborg Bibliotek torsdag aften 6. oktober. Her var alle velkomne til at komme og blive klogere på ordblindhed generelt og på forskellige former for it-hjælpemidler.

Første gang for den slags
Faktisk var det første gang, at CSU afholdt en sådan begivenhed i Kalundborg, og det var kommet i stand, fordi CSU havde hjulpet en nyuddannet ordblind dyrlæge med hjælpemidler i forhold til hendes nye job i kommunen (mere om det længere nede). Efter en god dialog blev denne aften så i en realitet her i starten af oktober — som en del af International Ordblindeuge.

Med en indbydende duft af kaffe og kage på biblioteket dukkede flere og flere borgere op og fandt en stol, hvorfra de var parate til at høre to unge kvinder fortælle om deres egne erfaringer med ordblindhed. Inden gav Karla Lentz, ordblindeunderviser og -koordinator i CSU Kalundborg, alle en varm velkomst og fortalte, at hun drømmer om, at der skal være plads til at mange mødes, og at mange deler erfaringer om ordblindhed — så der kan blive meget mere plads til og fokus på dette handicap.

Herefter gav hun ordet til aftenens første gæst: Julie Kirkemann Riisby.

Fordommene skal dø
Julie startede med at fortælle, at der er 400.000 ordblinde i Danmark — og selvom det er en meget stor målgruppe, så møder alle ordblinde ofte fordomme mod deres handicap. Julie gengav en af fordommene: ‘Hvis man ikke kan læse og forstå, så er man nok lidt dum’.

— Det er en udbredt misforståelse, at ordblindhed og begavelse hænger sammen. Eller man kan som ordblind blive mødt af denne holdning: Det er snyd, at ordblinde har hjælpemidler. Dette er kun nogle af de udsagn, man kan blive mødt af i hverdagen, men det er ikke tilladt at diskriminere andre mennesker i Danmark, og ordblindhed er et handicap, forklarede hun.

Ordblind dyrlæge
Herefter begyndte Julie at fortælle sin uddannelseshistorie.

Det hele startede i de små klasser, hvor Julie meddelte sin mor, at hun ville stoppe med at gå i skole. Det fik hun dog ikke medhold i. Hendes mor sagde til hende: “Du skal gå i skole, du får nogle skrammer, men du skal nok klare det. Jeg er her for dig.” Lidt senere fik Julie en skøn kanin, som en dag måtte til dyrlæge. Desværre døde kaninen, men Julie fik født en tanke i sit liv – hun ville være dyrlæge.

Så skiftede hendes fokus fra at være i skole pga. frikvartererne til at være i skole for at lære noget. Siden har Julie af og til været hos optikeren, og hver gang har beskeden været den samme: “Du trænger ikke til briller. Du har spændingshovedpine. Du bruger alle dine ressourcer på at læse og terpe. Tag nogle pauser.”

I 9. klasse mødte Julie sin uddannelsesvejleder, som spurgte, hvad hun ville være:

— Jeg skal være dyrlæge, svarede Julie, hvortil vejlederen svarede: “Jeg kan se i dine papirer, at du er ordblind – hvad er din plan B?’’ Pludselig var Julie en ung pige uden en plan. Men hjemme fik hun opbakning, og hun kom i gymnasiet. Med et snit på 9,6 fra folkeskolen.

Studer smart, ikke hårdt!
I gymnasiet tog Julie den beslutning, at hun ikke længere ville være den, der brugte dobbelt så lang tid på lektierne. Hun ville leve livet lidt, have tid til venner, kæreste og sjov. På den måde blev Julie student og kom senere ind på drømmestudiet.

Her gik hun desværre ned med stress. Hendes krav til sig selv var alt for høje. Heldigvis fik hun god hjælp og var på et kursus om at studere som ordblind, hvor det handler om at studere smart, ikke hårdt.

Julie fik lov til at optage sin undervisning, og hendes SPS-lærer hjalp hende med at strukturere pensum og speciale, og hun fik god vejledning i de tilgængelige IT-værktøjer. Dem havde Julie nemlig ikke slidt så meget på, da hun havde opøvet strategier til at undvære dem. Specialet blev så godt, at det er blevet til en publiceret artikel i et fagblad, som også skal også publiceres i et EU-blad. Og mens Julie skrev speciale, fik hun en kontrakt og startede på sit nuværende job som dyrlæge i Kalundborg Kommune. Her havde Julie brug for hjælpemidler; derfor kontaktede hun CFU. Carla var hurtig, og i løbet af en uge var arbejdspladsen klar til Julie.

En spændende historie fra Julie, som derefter kunne give ordet til aftenens anden taler: Alma Kirkemann Lorentzen.

Hjælpemidler – det er snyd
Udover at Alma og Julie er i familie sammen, så arbejder de to også sammen rent professionelt. Julie er formand i Dysleksi Ungdom (DU), og Alma er blevet konstitueret næstformand frem til næste valg i november.

Selvom Alma kun er 17 år gammel, er hun også elevrådsformand på Allikelund Gymnasium, hvor hun til daglig læser en HHX. Desuden er hun bestyrelsesmedlem i NEG, som er den fusionsskole, som Allikelund Gymnasium er en del af. Ligesom Julie er hun meget aktiv og lader sig ikke stoppe af sit handicap. Alma fik i 2. klasse konstateret, at hun har ordmobilisering.

— Jeg forklarer det altid sådan her: Jeg har et stort kammer fyldt med ord i min hjerne. En lille mand løber rundt og finder ordene til mig. Men hvis jeg har travlt, så kan han ikke finde ordene, og så kan jeg f.eks. ikke sige dem. Irriterende, men sådan er det bare, lød det blandt andet fra Alma.

I 2. klasse fik Alma altså denne form for ordblindhed konstateret, og som hjælpemiddel fik hun en iPad med et flot rødt etui. Men de andre elever stillede sig undrende overfor, at Alma måtte have denne fine iPad. Hun blev mødt af udsagn som ”Det er snyd – hvorfor har du den? Du er jo meget bedre end os andre?”, kunne en berørt Alma fortælle.

Ingen tog hende i forsvar, og derfor stoppede hun med at bruge sine hjælpemidler. I stedet tillærte hun sig forskellige strategier, så hun ikke blev konfronteret med sin ordblindhed gennem dette gruppepres.

Ordblindeefterskole
Alma fik lov til at komme på en efterskole for ordblinde i 9. og 10. klasse. Her mødte hun undervisere, som forstod hende, og hendes syn på sig selv ændrede sig markant.

— Det gik op for mig, at jeg bare var ligesom alle de andre på skolen. Vi var alle ordblinde. Det var en stor frihed, huskede Alma, som efter endt 10. klasse besluttede sig for at søge ind på en HHX på Allikelund Gymnasium:

— Jeg ville have en ungdomsuddannelse, som handler om den virkelig verden, og hvor vi arbejder med mennesker og virksomheder.

Alma var spændt på at skulle skifte fra en ordblindeskole til et gymnasium:

— Så kom jeg ind ad døren på Allikelund, og her stod studievejleder Helle med åbne arme og tog imod mig. Hun er helt fantastik og har hjulpet mig med it-værktøjer, kursus i programmer, som underviserne også deltager i for at være opdaterede, og derudover har jeg fået min egen mentor, som hjælper mig med lige præcis det, jeg har behov for. Jeg bruger f.eks. min mentor til at forstå matematikopgaver, som er teksttunge, og til at hjælpe mig med at disponere mine afleveringer. Jeg føler i den grad, at jeg har valgt mit liv!

Da Alma startede i gymnasiet, besluttede hun samtidig, at hun skulle have det sjovt:

— Jeg elsker virkelig at gøre noget for andre. — og sætte mig selv lidt til side. Det er hele drivkraften i mig, og jeg drømmer rigtig meget om at blive politiker, hvor jeg kan gøre en forskel. Jeg har ikke en snorlige plan for at komme på Borgen, men jeg skal have noget viden, som jeg kan bære ind. Jeg har fået skrammer, og det har gjort, at jeg i dag står et sted, hvor jeg tør sige: Jeg vil det her.

— Det er vigtigt for mig, at jeg har en fantastisk kæreste og familie som siger: ’Du kan så meget’. Samtidig har jeg en skole, som giver mig opbakning, og jeg er super taknemmelig for at gå på Allikelund Gymnasium, hvor der er plads til mig, lød det fra Alma.

Mærkesagen klar
Til drømmen om at blive politiker har Alma således allerede en mærkesag klar: Det er et handicap at være ordblind. Det kræver mange flere ressourcer at tage en uddannelse — men på SU-styrelsens hjemmeside kan man læse, at der gives ekstra SU til handicaps, dog ikke ordblinde. Der er kun 24 timer i døgnet, så det er svært for mange at bruge flere ressourcer på studiet og samtidig have et fritidsjob og et liv. Dét vil Alma gerne gøre noget ved.

Efter de spændende indlæg på biblioteket kunne man f.eks. booke tid til en ordblindetest, få en personlig snak om ordblindhed og høre om alle de spændende tilbud, der findes i CSU og DU. Og selvom aftenen sluttede omkring kl. 21:00, så var biblioteket stadig åbent til 22:00. En venlig bibliotekar fortalte, at bøgerne kun hviler sig om natten, da biblioteket igen åbner kl. 7:00 næste morgen.