Vi har altid fokus på kreativitet og innovation på Allikelund. Det synes vores elever både er sjovt og lærerigt, da de lærer at tænke i nye banner og udfordre status quo. Det resulterer i anderledes og berigende projekter.

Æg i undervisningen 

1.o lavede fx æggeudfordring i faget innovation. Nu tænker du sikkert, æggeudfordring, hvad er det? Vi kan sige, at det har ikke noget med madlavning at gøre. I æggeudfordringen fik eleverne 6 stykker papir, 4 stykker tape, en meter snor, en orange ballon og et æg. Og så skulle de se om deres æg vil overleve et fald på 3 m. For at gøre det lidt tricky for eleverne, så måtte deres løsninger ikke være længere end én meter.

Det arbejdede eleverne på i et stykke tid og kom med rigtig flotte og kreative løsninger. Det var fantastisk for alle æg overlevede, men udfordringen stoppede ikke her.

Udfordringsniveauet steg i anden del, da læreren havde et lille benspænd for eleverne – de kom nemlig i nye grupper, og denne gang fik de kun 2 stykker papir, 2 stykker tape, en meter snor, en lille lyserød ballon og et æg.

Klassen fandt på andre løsninger her, da forholdene var anderledes, men ingen af løsningerne var gode nok. Ingen af æggene overlevede faldet. Det brugte eleverne sidste del af timen til at reflektere over – hvorfor var der ingen æg der overlevede, hvad gik galt?

Møbler ud af pap

Det var ikke kun 1.o, der satte deres kreativitet på spil denne dag. 2.x skulle nemlig bygge møbler ud af pap. Her var der fokus udformningen i faget “design og innovation”.

Eleverne skulle i grupper designe og producere møbler ud af pap. Derefter skulle de præsentere deres færdige produkter for deres, som bedømte dem ud fra de kriterier, der var fastlagt for opgaven.

Se eleverne arbejde med opgaven i billederne her: