I dette skoleår har flere elever fra 8. og 9. klasse på Nyrupskolen og Rynkevangskolen valgfaget ‘Innovation’ på Allikelund Gymnasium.

Lærer at være innovative
Det er et valgfag, som lærer eleverne mange af de egenskaber, de skal bruge på HHX – herunder at kunne tænke i nye baner og finde på. Udtænkte idéer og finde ud af, hvordan de kan føres ud i livet – fx mht. omkostninger, produktion og marketing.

Netop det gjorde eleverne i starten af 2019, hvor de i et forløb skulle skabe deres helt egen idé. Finde ud af, hvad de godt kunne tænke sig at udvikle af produkt eller service.

Fra idé til produkt
Her skulle eleverne gå fra idégenereringsfasen til tanker om målgruppe, marked og konkurrenter, prissætning og hvor eleverne ville reklamere for produktet.

Det var en godt og spændende forløb, hvor eleverne var aktive og fik mulighed for at lade tankerne flyde og opfinde deres helt eget produkt. Det kom der da også flere kreative forslag ud af – et særligt ur og et multi-værktøj – som eleverne afslutningsvis fremlagde for hinanden og underviser Nadia Hald Marcher.