Til august 2020 starter vi vores nye og spændende HHX-klasse op, og dette skulle vi have holdt infomøde om tirsdag 31. marts 2020.
Grundet coronakarantæne afholdes dette møde ikke, men du kan stadig nå med i vores nye HHX-klasse, selvom ansøgningsfristen er ovre. I så fald skal du blot ringe til:
Rektor Karen Marie Christensen på tlf. 41 12 58 20

På Allikelund bliver du en del af et stærkt både fagligt og socialt fællesskab.
Hvis du stadig overvejer, om HHX er det rigtige for dig, kan du herunder læse tre gode grunde til netop at vælge HHX – den højere handelseksamen.
1. Faglig udvikling
Du får en undervisning, der er meget varierende med inddragelse af spændende aktuelle samfundsrelevante emner og virksomheder. Desuden bliver du meget klogere på, hvad der sker både i samfundet og i hele verden, som dagligt påvirker os i mere eller mindre grad. Det betyder, at vi på gymnasiet ofte har besøg af personer fra både lokale og landsdækkende virksomheder, som enten arbejder med en enkelt klasse, årgang eller et stort fællesarrangement i vores kantine. Således får du allerede på HHX en god fornemmelse for, hvordan den teori, du lærer, bruges i de rigtige virksomheder. Du bliver kort og godt klædt på til at blive forretningskvinde, forretningsmand eller måske iværksætter.
2. Studiemiljøet
På HHX vil du få nye venner – også på tværs af klasser og årgange. Det sociale miljø er rigtig godt på Allikelund Gymnasium, og vi afholder mange forskellige arrangementer, fester og ikke mindst spændende studieture. Alle disse aktiviteter foregår i tæt samarbejde med vores elever, som har stor medbestemmelse. Det sociale studiemiljø er med til at sikre, at du får tre gode år på Allikelund Gymnasium.
3. Fremtiden
Bagefter kan du læse videre på lige så mange uddannelser, som alle andre gymnasialeuddannelser. Så alt står åbnet – lige fra CBS til universitetet. Eller måske vil du starte direkte i erhvervslivet? Det er nemlig også en mulighed. Og HHX er den eneste gymnasialeuddannelse, som giver denne ekstra mulighed.