Vinterferien står for døren, og her kan vores elever måske slappe af ovenpå en skøn start på året. Eller hvad? Vi har spurgt tre elever på K10, hvad de mon har af planer for uge 7.

Og det viste sig, at Omran, Marinus og Sofie fra 10.A alle har styr på indholdet i ferieugen.

Arbejde, afslapning og badeland
Omran er ikke typen, der tager en slapper; han skal nemlig arbejde og træne sig gennem hele ferien.

– Det gælder jo om at holde sig i gang – og ikke mindst at tjene nogle penge, som han sagde med et smil.

Marinus har derimod et lidt andet formål med de tiltrængte feriedage:

− Jeg skal arbejde én dag, og så skal jeg ellers bare slappe af.

Og så er der dem, der ligefrem skal af sted på badeferie – som Sofie fx:

− Jeg skal med en veninde og hendes familie i sommerhus i Lalandia. Vi skal bare hygge os – og bade selvfølgelig! Det ser jeg frem til.

Vi glæder os til at se vores elever igen i uge 8!