En HTX åbner rigtig, rigtig mange døre, når du står med huen i hånden efter tre år med nye og anderledes fag.

1.x har kun lige taget hul på den spændende uddannelse, men eleverne gør sig allerede nu de første spænde tanker om, hvad den blå studenterhue skal føre til.

For at inspirere eleverne i den sammenhæng bliver de allerede nu, hvor de skal til a vælge studieretning præsenteret for eksempler på, hvordan en ‘HTX-karriere’ kan se ud.

Studieretninger inden længe
13. september havde klassen således besøg udefra af to eksempler på dette – en farmaceut og en postdoc i kemi. De fortalte om både uddannelse og job og dermed to af de mange veje, eleverne i 1.x kan gå med studieretningen ‘Biotek og Matematik’.

Og 19. september fik to nye eksempler på en HTX-karriere – denne gang med studieretningen ‘Kommunikation, Design og IT’. På besøg var nemlig Rikke Tangholm, som er teknisk sagsbehandler og projektleder i det danske forsvar samt Maria Gjedsted, der arbejder som freelance mediegrafiker.

Utraditionelle veje med en HTX
De to repræsenterer altså ikke de typiske veje for en HTX-elev med førnævnte studieretning – som typisk trækker elever hen mod at blive programmører og lignende.

Men som 1.x’s underviser Jacob Majlykke pointerede:

– I kender nok til de typiske ting, man kan blive med en HTX, men Rikke og Maria er eksempler på alternative veje, man kan gå med en HTX. Den giver mange muligheder.

Udover at høre Rikke og Maria fortælle om deres uddannelsesmæssige baggrunde og karrierer fik 1.x også mulighed for at høre fra især Maria, hvordan det er at gå fra at være lønmodtager til at være selvstændig, mens Rikke gav et indblik i, hvordan det er at arbejde med mange forskellige faggrupper i en varieret hverdag.