Når du starter på HHX eller HTX på Allikelund Gymnasium, får du fag, du aldrig har prøvet før – og så får du mulighed for at prøve ting af selv. Afprøve, teste, fejle, prøve igen. Så du får alvor får lært det.
Får prøvet at være HTX-elever
Netop det er også formålet, når vi i hele skoleåret 2017/18 har valgfag om både INNOVATION og SCIENCE for folkeskoleelever fra Kalundborg. Det finder sted hver torsdag, og første gang for science-holdet var 23. august, hvor mere end 20 spændte folkeskolelever indtog laboratoriet på Allikelund til første time med faglærer Susi Edrén.
Her blev de introduceret til feltet og gik straks i gang med første opgave: at bestemme vanddyr med mikroskoper.

Eleverne undersøger løs.
Undersøgte selv
De nysgerrige elever gik til opgaven med stor iver og interesse og fik hevet det ene mikroskopiske vandlevende dyr efter det andet op med pipette, hvorefter de undersøgte og bestemte dem i grupper.
– Er det en ny art, lød det undervejs fra de spændte elever til Susi, da dyrene ikke var at se på de udleverede ark.
Selvom Susi lige måtte skuffe dem med et nej på det spørgsmål, fortsatte eleverne ufortrødent arbejde og fik dermed en god start på valgfaget, inden de næste gang skal i felten for selv at finde dyr i et nærliggende vandområde.

Fællesfoto af elever og lærere ude foran Allikelund.