På Allikelund afholdte vi frokost til fordel for Ukraine – og Meny Kalundborg doblede op
20.206,- Røde Kors-kroner blev samlet ind til fordel for ukrainske flygtninge på Allikelund Gymnasium i frokostpausen tirsdag i denne uge. Krigssituation fylder meget hos eleverne, og det var derfor også helt naturligt, at elevrådet foreslog, at alle på hele skolen skulle hjælpe med at indsamle penge til dette formål.


Tirsdag morgen summede Allikelund Gymnasium af aktivitet. Gennem en støttefrokost havde elevrådet besluttet at indsamle penge til flygtninge fra Ukraine. Således blev der hele formiddagen bagt pizzaer, scones og kølet sodavand. Alt blev solgt i spisepausen og gik ubeskåret til Røde Korses indsamling i Ukraine.
Donationerne strømmede ind, og lige efter pausen var der næsten indsamlet 10.000,- fra elever, medarbejdere og venner af Allikelund. Flere elever gav langt mere end de spiste for, og alle disse små som store beløb løb støt og roligt op til det 5 cifret slutbeløb.


Meny Kalundborg fordoblede donationen
Præcis kl. 12:00 kom den ene ejer af Meny Kalundborg Michael Rasmussen og fordoblede donationen. Den veloplagte ejer greb begejstret mikrofonen, og sagde til de mange elever: ’’1000 tak til alle jer, der her har doneret så mange penge til et godt formål. Det er virkelig godt gået. Tag også en stor tak med hjem til jeres familier. Det er dem, der handler hos os, og gør det muligt, at vi i dag kan fordoble jeres indsamling,’’ hvorefter Michael Rasmussen fortsatte med at sige: ’’Hvis jeg mødte mit 18-årige jeg, så ville jeg sige til mig selv: Tag dig sammen, få lavet de afleveringer, du behøver ikke deltage i alle fester, få fingrene op af lommen – intet kommer let.’’
Michael Rasmussen har selv taget en HHX i Randers, og herefter kom han i lærer som revisor og læst HD og efterfølgende læste han en cand.merc.aud. på aftenskole. Senere i karrieren mødte Michael Rasmussen sit livs kærlighed den anden ejer af Meny Peter Egebæk. I snart 7 år har de sikret mange kalundborggenseres gode køb og oplevelser i deres velassorterede butik. Meny har plads til 8 elever, og det var heller ikke tilfældigt, at valget var faldet på Meny mht. forespørgslen til at fordoble donationen. Allikelund Gymnasium bidrager nemlig hvert år til at uddanne unge til bl.a. detailbranchen i Kalundborg gennem EUD og EUX.

Adspurgt om hvordan det er at være elev i Meny Klaundborg fortæller Michael Rasmusen: ’’Vores elever får både rigtig meget ansvar i butikken, men også rigtig meget feedback på deres arbejde. Og som vi plejer at sige, eleverne må gerne bestille vare for 250.000,- bare de kan sælge dem. Her til sommer mangler vi to elever i kolonial, så har man lyst til en arbejdsdag med fart på, sammen med 6 andre elever i butikken, så hører vi gerne fra jer derude,’’ understregede Michael Rasmussen.
Røde Kors er allerede i gang
Valget til faciliteringen af indsamlingen faldt på Røde Kors. Dette skyldes, at Røde Kors allerede er i gang med hjælpearbejdet i Ukraine. Her hjælper de alle, som er på flugt fra den frygtelige krig. Således har organisationen lige nu brug for midler til at udføre jeres arbejde. De 20.206,- er indsamlet via Røde Korses platform, og derfor er pengene allerede videresendt til de nødlidende.
’’Jeg er meget taknemlig over og også overvældet af at møde denne enorme vilje og handlekraft til at hjælpe andre i nød fra alle på Allikelund Gymnasium og ikke mindst fra Meny, Kalundborg. En stor tak skal lyde til alle, som bidrog til den meget flotte indsamling,’’ afslutter Rektor Karen Marie Bach Christensen.
Hvis nogle har lyst til at bidrage yderligere, er indsamlingen åben helt til den 30. marts 2022. via dette link – på forhånd mange tak for dit bidrag: