På Allikelund har mange af vores undervisere erfaring fra erhvervslivet, som de kan drage ind i undervisning og give videre til elverne. Det er også tilfældet for vores nye underviser Steffen Kjærgaard Nielsen, som er gået fra det private til det offentlige.
I den forbindelse var Aske, som er journalist på Kalundborg-afdelingen hos Nordvestnyt, torsdag 9. september forbi Allikelund for at tale med Steffen om at gå fra at arbejde i en stor programmeringsvirksomhed i København til at blive fuldblodsunderviser på Allikelund Gymnasium i programmering og informatik.


Det spring havde Steffen en klokkeklar grund til at have taget:
− Jeg valgte at skifte til at blive underviser, fordi det er mere levende og livsgivende. Jeg kan mærke, at jeg bidrager til, at eleverne udvikler sig, forklarede Steffen med et smil.
Aske og Steffen havde en god snak, og du kan læse hele interviewet i Nordvestnyt i den nærmeste fremtid.