Mandag morgen 16. maj kom Marcus Kondrup Nielsen på 25 år, som ejer virksomheden spilkvit.dk, på besøg på Allikelund Gymnasium. Klar til at holde foredrag om ludomani for de lyttende elever.
— Jeg er selv tidligere ludoman, og jeg ved derfor nøjagtigt, hvad en ludoman eller pårørende dertil gennemgår. Mit klare mål er at gøre mit til at forhindre folk i at blive ludomaner, startede Marcus med at fortælle i salen på Allikelund, inden han fortsatte:
— Jeg har prøvet det hele på min egen krop, og jeg ved desværre også, hvordan det ikke bare slider på en selv, men også hvordan det slider mindst lige så meget på alle ens nærmeste. Ingen fortjener at skulle gennemgå det samme, som jeg har gennemgået.
Fakta om ludomani
Inden Marcus fortalte sin personlige historie, satte han rammen for foredraget ved at sætte fokus på nogle fakta om ludomani.
Ludomani er officielt anerkendt som en afhængighedslidelse på linje med f.eks. narkomani og alkoholisme. Det vil sige, at hvis man udvikler ludomani, så er spil desværre blevet en tvangspræget adfærd, som man ikke længere evner at begrænse og kontrollere — også selvom man gerne vil det. I 2009 var 7% af de unge under 25 år ludomaner i Danmark. Dette tal er steget markant, og i 2020 var 48% af de unge under 25 ludomaner.
Der findes mange grunde til, at man kan blive afhængig af spil. Nogle af årsagerne er reklamens magt; spil er tilgængeligt døgnet rundt, ligesom drømmen om den store gevinst er det. I løbet af et døgn er der f.eks. 1000 reklamer for dagligvarebutikker, og til sammenligning er der 1200 reklamer for spil i døgnet.
Marcus var helt klar i mælet, da han fortalte de nysgerrige elever, at han synes, det burde være forbudt at reklamere for spil, ligesom det er forbudt i Danmark at reklamere for alkohol og tobak.
Livet som ludoman
Marcus startede sin personlige historie med at læse den første side op af sit eget selvmordsbrev. Og der gik et gys igennem forsamlingen. Sårbarheden lyste ud af brevet, og viljen til ikke at leve var ikke til at tage fejl af. Faktisk havde Marcus forsøgt to gange at tage sit eget liv. Men den ene gang var der for langt at springe, og den anden gang ville benene heldigvis ikke lystre hjernen.
I en alder af 12-13 år blev Marcus fascineret af pengespil. Hans to største forbilleder, hans far og morfar, gik nemlig og spillede lidt, men kun for meget små beløb. Og da de var forbilleder for ham, så blev spillelysten måske vakt her. Og da Marcus var 19 år gammel, nyslået student og gik og drømte om at blive ejendomsmægler, så havde gamblingen allerede fået godt tag i ham.
Marcus satte disse ord på situationen:
— Ludomani er en skjult afhængighed, som man ikke kan se udefra. Og når jeg ikke havde penge, så lånte jeg penge af familie, venner, fodboldklubben og optog kviklån. Sund fornuft og gode beslutninger blev overskygget af min forfærdelige afhængighed. Jeg var simpelthen blevet fanget af spil og havde hele tiden en spilletrang. Selvom jeg tabte både 70.000,- og 125.000,- kr., fortsatte jeg bare.
Marcus fik spilletrangen på afstand gennem et terapiforløb. Og set i bakspejlet mener Marcus, at et sådan behandlingstilbud burde støttes op af en mentorordning. 50% af de mennesker, som møder op første gang til behandling, kommer nemlig aldrig igen.
Mange gode spørgsmål i salen
Efterfølgende var der tid til spørgsmål fra tilhørerne. Det første spørgsmål handlede om, hvordan de tætte relationer havde reageret på, at han faktisk havde stjålet fra flere. Hertil svarede Marcus:
— Folk har reageret meget forskelligt på, at jeg stjal fra dem. Mine forældre blev sure, men de holdt fokus på at hjælpe mig igennem dette. Flere venner valgte mig fra, men de dybe venskaber blev. Jeg skylder ikke en krone i dag. Selvom jeg havde optaget kviklån. Min familie indfriede dem, og jeg brugte efterfølgende to år på at betale alt tilbage.
En spurgte, hvad Marcus gerne ville have sagt til sit yngre jeg, og på var svaret klart:
— Lad være med at være så stolt og naiv. Åbn op over for nogen, selvom det gør ondt – der er rigtig mange, som gerne vil hjælpe, hvis man tør spørge om hjælp.
Et andet spørgsmål fra en i forsamlingen gik på, om Marcus havde fundet noget at erstatte sin spilletrang med:
— Der findes desværre ikke noget, som kan erstatte min spilletrang. Den er jeg nødt til at leve med, men jeg er super taknemmelig for den person, jeg er blevet i dag. Og det nærmeste, jeg kommer suset er, når jeg spiller fodbold.
Donation til Spilcafé Allikelund
Tidligere på måneden ansøgte Allikelund Gymnasium aktivitets- og eventpuljen ”Liv i Kalundborg” om finansielle midler til at starte en spilcafé på Allikelund Gymnasium, hvilket der allerede er blevet givet tilsagn om. En stor tak skal lyde for dette, da disse midler betyder, at Spilcaféen allerede bliver en realitet fra næste skoleår til august 2022.
Spilcaféen er for egne samt omegnens unge, og her skal der være fokus på socialt samvær, alt imens man kan spille brætspil, kortspil, konsolspil samt online spil. I den forbindelse har Headspace givet tilsagn om, at de også kigger forbi, da de allerede har deres vante gang på gymnasiet. Headspace er altid klar på at bidrage med snak og konkurrencer i forbindelse med arrangementer.
Adspurgt om, hvorfor dette foredrag om ludomani og spilafhængighed er kommet i stand, fortæller rektor Karen Marie Christensen:
— I forbindelse med ansøgningen til ”Liv i Kalundborg” mht. en kommende spilcafé faldt samtalen helt naturligt på, hvad sondringen mellem gambling og gaming er. Og at det i yderste konsekvens kan få fatale konsekvenser, hvis man ender som ludoman. Derfor gav flere undervisere udtryk for, at et oplæg om ludomani var en god idé.
— Vi har altid for øje at arbejde med den almene dannelse og samtidig være en skole i tiden. Og mange unge bruger i dag meget tid på de digitale medier. Derfor er det også vigtigt at være oplyst om, hvis man er spilinteresseret — og her tænker jeg naturligvis på gambling og ikke gaming — hvad dette i yderste konsekvens kan resultere i. Jeg har meget stor respekt for, at en ung mand som Marcus tager toget en tidlig mandag morgen fra Horsens til Kalundborg for at være med til at sætte fokus på ludomani. Det er virkelig en stærk historie, som viser, at uanset hvor langt nede man er, så er der altid en vej tilbage, afslutter rektor Karen Marie Christensen.
Læs også om dagen på de lokale medier: