Lørdage plejer der at være stille omkring Allikelund, men ikke 27. august — her var vi nemlig taget til Kalundborg Folkemøde i Høng.

Spændende debatter
Folkemødet bød på en masse forskellige former for underholdning, som var en fornøjelse at være en del af. Blandt andet hele 19 debatter, hvor vores rektor Karen Marie deltog i en debat om “10. klasse — et anderledes skoleår” sammen med politiker Kristine Vesterskov Olsen (A) og et par elever fra Allikelund.

Det gav anledning til nogle rigtig spændende snakke, og når man ikke lige var i et af debatteltene, var der også masser at tage sig til.

Konkurrence med puslespil
Rundt omkring til folkemødet var der nemlig en række stande, hvor blandt andre politiske partier, skoler og uddannelsesinstitutioner delte deres budskaber. I en af disse stande var Allikelund, og man kunne komme hen til os og få en snak om de uddannelsesmuligheder, vi tilbyder, samt deltage i vores konkurrence om at vinde en kage. Her skulle man blot løse vores særlige Allikelund-menza-puslespil.

Tak til alle jer, der var. forbi!