Fjernundervisning udfordrer elever og lærere

Øvelse gør mester. Men selv efter mange ugers daglig øvelse, kan virtuel undervisning stadig være lidt af en udfordring for både elever og lærere på Allikelund Gymnasium.

Vi har spurgt en HTX-elev og en K10-lærer om, hvordan de egentlig oplever lektionerne bag skærmen.

Sværere at hjælpe eleverne
Jonas fjernunderviser Allikelunds 10. klasser i dansk, og han savner helt klart energien fra den fysiske verden. Skærmundervisningen gør det nemlig sværere at fornemme elevernes behov for hjælp:

– Det er i hvert fald noget andet end almindelig undervisning. Først og fremmest mangler den energi, der normalt er i et fysisk klasseværelse, og som jeg normalt tager udgangspunkt i, når timen starter. På samme måde er det sværere at ”fornemme” eleverne i det virtuelle rum; om de er godt i gang eller måske har brug for hjælp. Jeg ved også, at mine kolleger oplever, at der er stor forskel på, hvordan og hvor meget eleverne bruger læreren, når der er time. Det gør desværre, at særligt de elever, som ikke selv efterspørger hjælp, risikerer at blive overset, forklarer Jonas.

Elena fra 1.X nikker genkendende til udfordringen med at få den samme hjælp fra lærerne som normalt:

– Det er virkelig ikke det samme at få forklaret ting over en skærm, som at være rigtigt i skole. Det er meget anderledes. Jeg synes ikke, jeg lærer på samme måde, som når jeg er på skolen. Det er både, når man skal have forklaret noget, men også når man sidder og laver opgaver. Så kan jeg ikke spørge om hjælp på samme måde, og jeg føler heller ikke, jeg kan løse opgaverne på den optimale måde, som jeg plejede at kunne før.

Stiller ekstra krav til elever og lærere
Fra dansktimerne med 10. klasserne ved Jonas efterhånden, at det stiller ekstra krav til både elever og lærere, hvis en time skal forløbe optimalt:

– Der kan være stor forskel på timerne. På en mindre god dag sidder jeg og taler foran en klasse, hvor halvdelen ikke har tændt deres kamera (det skal de!), og hvor endnu flere ikke har lyst til at byde ind med noget. På en god dag til gengæld kan alle se hinanden, hvilket gør det mere naturligt for eleverne at være aktive i undervisningen. Det gør, at timen bliver meget mere dynamisk og livlig – og lærerig forhåbentlig.

Glæder sig til en normal hverdag
Selv om der naturligvis er én ganske bestemt fordel ved morgenerne i hjemmeskolen, ser Elena frem til igen at kunne mødes med klassekammeraterne i den virkelige verden:

– Det er rart at kunne sove lidt længere til hverdag. Men jeg savner klassekammeraterne. For selv om man ser dem på skærmen hver dag, er det stadig ikke det samme.

Jonas glæder sig ligeledes til, at hverdagen sammen med K10-eleverne forhåbentlig snart bliver normal igen:

– Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme ned på skolen igen og se eleverne i den virkelige verden. I 10. klasse har vi jo kun 10 måneder sammen, så det er mærkbart – både fagligt og socialt – at der går 2-3 måneder uden fællesskabet i den fysiske verden. Heldigvis havde vi en rigtig god tid inden nedlukningen, hvor vi blev rystet godt sammen og lærte hinanden at kende. Jeg forestiller mig, at det må være ekstra svært for de elever, der skal starte på et nyt hold med nye lærere og nye klassekammerater i denne tid.