For nylig havde vi særligt fornemt besøg på Allikelund Gymnasium, da en række htx-elever fra 1.g havde inddraget borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm i deres eksamensprojekt – en reklamevideo for et fiktivt møbelfirma.

Fra borgmester til møbelentusiast
Og det var med lidt sommerfugle i maven, da de tre elever Kamille, Rayan og Natalie fra 1.x tirsdag tog imod Martin Damm på Allikelund. Eksamensprojektet laver de tre piger i faget Kommunikation og IT, hvor de skal planlægge og producere reklamevideon for den fiktive møbelvirksomhed. I den forbindelse havde de altså kontaktet Martin Damm, der tog imod tilbuddet om at være rollen som møbelentusiast.

Kamille, Natalie og Rayan fra 1.x sammen med borgmester Martin Damm.

Også statister på plads
Det blev til en hyggelig times tid fyldt med grin og ny viden, da Martin Damm delte ud at sin viden om møbelbranchen, dennes udvikling og sin viden om bæredygtighed til stor glæde for pigerne og deres eksamensprojekt. Som statister til videoen havde pigerne kapret lærerne Michael Johansen og Masja Bennebo Jensen samt rektor Karen Marie Bach Christensen.

Borgmester Martin Damm i rollen som møbelentusiast.

Elevernes lærer, Jacob Majlykke, der har stillet eksamensopgaven, er meget begejstret over pigernes engagement og forklarer:

– Det var en stor oplevelse for pigerne. Det er jo ikke hver dag, man lige møder borgmesteren. Det har krævet mod og viser både originalitet og engagement fra pigernes side. Jeg er meget stolt af dem.

Nu også med de to statister Masja og Michael.

Eleverne lovede at sende den færdige film til Martin Damm som stor tak for indsatsen – og vi bringer selvfølgelig også filmen her på siden, når den er færdigredigeret.