Fejrer sidste skoledag – kan nu se frem mod eksaminerne

Det er en fast tradition på Allikelund Gymnasium, at læseferien for 3.g’erne sparkes i gang med et brag af en sidste skoledag for eleverne på sidste år. Med karamelkast, morgenmad med underviserne i klasserne og det velkendte sceneshow for resten af skolens elever.

Bag kostumerne gemmer sig her Jonas og Ridhardt fra .3.x.

Jokeren, Shrek og happy campers
2018 var naturligvis ingen undtagelse. Her blev sidste skoledag holdt 18. maj, hvor eleverne fra 3.x, 3.o og 3.a havde klædt sig ekstremt kreativt ud til lejligheden og skabte en fest på skolen med quizzer, konkurrencer, nomineringer og meget, meget mere. Samtidig mindedes de alle de gode tider, de har haft på Allikelund Gymnasium igennem årene og fremhævede deres lærere, som de har nydt at have timer med.

Eleverne blev godt underholdt af de tre afgangsklasser.

Og nu kan de så se frem mod de skriftlige og mundtlige eksaminer – og sidenhen dimission, studenterhue og vogntur.

Se flere fotos fra dagen på vores Facebook-side