Tjek lige 1.X ud – i fuldt arbejdstøj og tilhørende hjelme!

Sådan så de ud i starten af marts, da de var på virksomhedsbesøg over to dage hos Equinor i Kalundborg. Første dag gik med information om stedet og teorien bag arbejdet, mens dag 2 bød på en spændende rundvisning på det imponerende anlæg.

Model af Equinors anlæg.

Undervisning i virkeligheden
Ekskursionen skete i forbindelse med et tværfagligt projekt, eleverne har i kemi, dansk og teknologi, og hos Equinor kunne eleverne lære om oliens vej gennem fabrikken og raffineringsprocesser – fra råolie til det endelige produkt – og om sikkerhedsforanstaltninger, processer og udstyr. Og så blev eleverne klogere på, hvilken uddannelse man skal have for at arbejde de forskellige steder – måske inspiration til det fremtidige karrierevalg.