Vi skriver nu september, og skoleåret på Allikelund er for alvor i gang. Det betyder også, at det første elevrådsmøde på denne side af sommerferien er blevet afholdt.
Det skete onsdag 1. september i spisepausen, og med til mødet var selvfølgelig formand Joel fra 3.o (som på billedet herunder sidder og varmer op til mødet).
Nu det var skoleårets første møde, var der en masse spændende punkter på dagsordenen:
- Velkommen til elevrådsmøde (ved Joel)
- Præsentationsrunde
- Orientering fra Karen Marie
– Besøg af 9. klasser i uge 38, 39 og 40
– Studieture i dette skoleår
– Designteamet
– Fjernundervisning 15. + 16. september
– Bordtennis og bordfodbold (= skal ikke bruges i undervisningstimerne) - Ønsker til det videre arbejde i elevrådet (ved Joel)
- Evt.
På Allikelund Gymnasium prioriteres det højt, at eleverne har medindflydelse på undervisningen og vores hyggelige studiemiljø – og derfor var det skønt at se et godt første elevrådsmøde løbe af stablen.