Lige nu kan eksamenstiden synes lang væk eller tæt på i en tid med corona-isolation. For i skrivende stund ved vi, at denne situation hele tiden udvikler sig, og derfor kan det se helt anderledes ud til marts, april og juni.
Fremtiden er usikker
Vi følger op på undervisningsministerens anvisninger dagligt, og på undervisningsministeriets hjemmeside kan man lige nu læse:
’’Der vil blive taget størst muligt hensyn til, at situationen ikke giver eleverne ringere vilkår, end de ville have haft i et almindeligt forløb.’’
Hvad fremtiden bringer er lige i øjeblikket stadig ukendt, men en ting er helt sikkert: Vi glæder os til at fejre jer, præcis som vi har gjort tidligere år, når I afslutter jeres uddannelse.
Om det bliver på den ene eller anden måde, så skal vi – rektor Karen Marie specifikt og Allikelund Gymnasium generelt – nok gøre vores til, at der sættes et mindeværdigt og stort og flot punktum, når huen kommer på.