Som du måske ved, går Kalundborg under navnet Biotekbyen.

Det er tilfældet, fordi industrien i byen i høj grad omhandler biologi, kemi, fysik og naturligvis bioteknologi. Med store virksomheder som Novo Nordisk og Novozymes – og lige godt 5500 ansatte.

Nanna, Anna og Andrea deltog
Det er blandt andet denne industri, mange af vores elever på HTX overvejer i løbet af deres gymnasietid, og derfor er vi utrolig stolte over igen i år at have deltaget ved DM i Bioteknologi.

Det fandt – ligesom i 2019 – stedet i Kalundborghallerne, hvor vi havde tre elever fra 2.x med – Nanna, Anna og Andrea. De var oppe imod gymnasieelever fra hele landet og havde arbejdet med en case om, hvordan antimikrobielle peptider kan bruges til at minimere sult.

Fra venstre er det: Nanna, Anna og Andrea.

Et gennemført arbejde, som eleverne havde anskueliggjort på en nydelige planche, de i løbet af dagen præsenterede for de nysgerrige dommere.

Skal løse FN’s verdensmål
Ligesom det også var tilfældet sidste år, hvor dette danmarksmesterskab fandt sted for første gang, er udgangspunktet FN’s verdensmål. Deltagerne skal nemlig finde på måder at bruge bioteknologi til at løse nogle af problemerne, de stiller.

I den sammenhæng ville løsningen fra Nanna, Anna og Andrea imødese flere af verdensmålene: at stoppe sult, at minimere madspildog at skabe bæredygtig brug af økosystemer.

I det skarpe felt af gymnasieelever blev det ikke til en finaleplads for trekløveret, som dog leverede en stærk præstation hele dagen igennem.