Kom med til dimittendfest 28. juni
Traditionen tro skal årets studenter og afgangselever fra HHX, HTX, EUX og EUD på Allikelund Gymnasium fejres med et brag, når de er i slutningen af juni bliver færdige med deres uddannelser.
Derfor inviterer Allikelund Gymnasium til dimittendfest torsdag 28. juni kl. 18.00-23.00.
Aftenen er for elever, forældre og kærester, som inviteres til en hyggelig og festlige aften på skolen sammen med hinanden, Allikelunds undervisere og rektor.
Praktisk om aftenen:
Festlighederne tager sin begyndelse 18.00 og koster 200 kr. pr. person. For den pris får du velkomstdrik, 3-retters-menu samt kaffe og lidt sødt. Der er mulighed for at tilkøbe drikkevarer til fordelagtige priser. Og så vil der ikke mindst være underholdning i løbet af aftenen, som – og det tør vi godt love allerede nu – kommer til at tage udgangspunkt i årets afgangselever.
Program:
- 18.00: Ankomst og velkomstdrink
- 18.20: Velkomst ved rektor Dorthe Alvang
- 18.30-23.00: Spisning og hygge
Der vil igennem aftenen være flere underholdende indslag fra både lærere og elever (inkl. en nervepirrende quiz).
Sådan køber du billet:
Du kan købe billetter i studieadministrationen – senest 11. juni 2018. Betaling kan ske med MobilePay eller lige kontanter.
Vi glæder os til at se dig!

Sidste års dimittendfest, hvor eleverne nød hinandens selskab efter den hæsblæsende eksamensperiode.