Endelig ?: Delvis genåbning med store smil bag maskerne
Mandag morgen kl. 7:30 stod Allikelunds friske studiesekretærer Henriette og Michelle sammen med rektor klar til at modtage vores søde elever.
Alle – både elever og personale – var blevet testet, så modtagelsen gik super fint.
Blandt de morgenfriske var også journalist Thomas Rye fra Nordvestnyt, som fik et dugfriskt interview til dagens avis med elevrådsformand Joel Hansen-Olowolusi.
Joel fortalte: – Vi er SÅ glade for at være kommet tilbage. Vi har ventet på dette længe. Personligt var jeg begyndt at blive virkelig demotiveret. Jeg synes, jeg får noget andet ud af undervisningen, når jeg er tilstede fysisk i timerne. Her i første lektion skal jeg have Erhvervs-IT sammen med min underviser Henrik. Det bliver rigtig godt.
Se også: sn.dk/Kalundborg/Ingen-adgang-uden-en-negativ-test/artikel/1419594