Hvert efterår afholdes de regionale mesterskaber i Teknologi og Erhvervscase, som er to særskilte konkurrencer for henholdsvis HTX- og HHX-elever – og i år går det løs 5. september i Vordingborg, hvor vi har en elevgruppe med i hver konkurrence.
Klar til en spændende dag
Ved regionsmesterskaberne i Erhvervscase deltager Simon Rohde Nielsen, Tobias Keller Jørgensen, Astrid Beyer Lauring og Lasse Rune Nielsen fra 3.a i konkurrencen, hvor de har fået til opgave at nytænke virksomheden Normal.
I regionsmesterskaberne er det ligeledes tredjeårselever fra Allikelund, der er med – her er det Julie Rask, Astrid Marie Olsson og Karen Beck Jonasson, der repræsenterer Allikelund. De skal dyste mod de andre HTX-elever med deres eksamensprojekt i Teknologi – et ganske særligt vokspapir.
Begge hold glæder sig til at dyste mod andre gymnasieelever om pladserne ved DM.