På Allikelund har vores elever i 1.a utrolig relevant undervisning i øjeblikket. I forbindelse med el día de los muertos (De Dødes Dag) i Mexico har de nemlig lavet et husalter til ære for de døde – og som det ses på billedet, bliver Tupac, Maradona, Frida Kahlo, H.C. Andersen og elev Yanns hund Plume mindet her.

En vigtig højtid
De Dødes Dag er en af de vigtigste højtider i Mexico, som fejres d. 1. og 2. november hvert år, hvor familierne samles for at mindes deres afdøde familiemedlemmer. I alle hjem bliver der bygget et lille alter, hvor billederne af de døde står. Når billederne står på alteret, kan de døde nemlig ‘komme tilbage’ og være sammen med familierne igen.

Det var dette, eleverne i 1.a prøvede. Når lige Frida Kahlo, H.C. Andersen, Maradona og Tupac var blevet valgt, var det fordi, at man også nogle gange hylder sine afdøde idoler. Frida Kahlo står derfor på mange husaltere i Mexico.

En fest for børn og voksne
Udover at fremsætte og dekorere husaltere spiser man også en middag, hvor de dødes livretter indgår. Det er en fest for både børn og voksne. Man fejrer den især med mad, blomster, lys og fotografier, og der er også mange, der sminker sig som kranier. Børnene spiser sukkerkranier og sukkerknogler. Og så opfattes det ikke som makabert, men som en glæde, at man kan være sammen med afdød familie.