Danskunderviser søges til K10 på Allikelund Gymnasium i Kalundborg
Trives du med udfordringer og en afvekslende hverdag? Og kan du skabe et godt læringsrum og tilbyde vores elever god undervisning?
Vi forventer, at du som vores nye kollega har lyst til at undervise unge i vores målgrupper, at du er team-orienteret, og at du er indstillet på at indgå i et tæt samarbejde med de andre undervisere fra de forskellige uddannelser.
Vi mangler en underviser til at undervise to danskhold i 10. klasse og til derudover at indgå i en AKT-funktion. Vi har næste skoleår tre 10. klasser, hvor vi sætter endnu mere fokus på trivsel og social udvikling, og her vil du få en central rolle.
Om at være underviser på Allikelund Gymnasium
På Allikelund Gymnasium er der fokus på meningsfulde og ambitiøse læringsfællesskaber med plads til den enkelte. Et lærings- og arbejdsmiljø præget af professionalisme, nytænkning og åbenhed i kvalitetsbevidste rammer. Allikelund Gymnasium har både gymnasie- og erhvervsuddannelser: HHX, HTX, EUX, EUD og K10.
Vores elever er dygtige, og det samme er de cirka 25 lærere, der får Allikelund Gymnasium til at være en velfungerende arbejdsplads. Allikelund samarbejder tæt med erhvervslivet om virkelighedsnære og praksisrettede undervisningsforløb og -aktiviteter.
Om dig som vores nye medarbejder:
- Har lyst til at undervise unge i 10. klasse
- Kan hjælpe de unge med at løse en konflikt
- Er seminarieuddanne (eller lignende) med dansk som linjefag og gerne i kombination med andet fag
- Har relevant undervisningserfaring
- Er team-orienteret
- Kan samarbejde med kolleger om løsning af undervisnings- og udviklingsopgaver af faglig og pædagogisk karakter
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn er i henhold til gældende overenskomst. Alle interesserede opfordres til at søge uanset køn, alder og etnicitet. Der er tale om en fuldtidsstilling. Tiltrædelse 1. august 2022.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, så vi har den senest 24. maj 2022 kl. 12:00
Hør mere om jobbet hos
Rektor Karen Marie Christensen på tlf. 41 12 58 20
Søg jobbet
Du kan søge jobbet ved at sende ansøgning og CV til job@eucnvs.dk
Læs mere om os på www.allikelund.dk