I slutningen af september var eleverne på K10 på Allikelund til et utroligt lærerigt foredrag ved trafikambassadør Daniel Bartels Borup, som var på besøg for at fortælle eleverne fra om sit trafikuheld,  dengang han var 18 år og udødelig.

I 2001 kom Daniel nemlig ud for en ulykke, der skulle ændre resten af hans og hans pårørendes liv.

Daniel kørte en tur med en ven, da de med enorm hastighed kørte galt i et sving. Daniel endte med at sidde fast med hovedet i handskerummet og blev erklæret død, men han lever på mirakuløs vis i dag ved hjælp af nogle dygtige fagfolk.

Overfor den nysgerrigt lyttende skare fra K10 pointerede Daniel flere gange, at man aldrig er alene i en ulykke – at du altid har pårørende, som venter på dig derhjemme.

Med sit fængede foredrag talte Daniel direkte til alle elevernes følelser, og nogle måtte endda fælde en tåre, mens andre kæmpede for at holde dem tilbage.

Der var mange gode spørgsmål undervejs, og Daniel roste eleverne meget for deres opmærksomhed og interesse. Daniel bad også eleverne om at svare på nogle spørgsmål via deres mobil (se billedet herunder), hvor alle deltog.

Efter det ekstremt gode foredrag måtte vi lige høre nogle af eleverne på K10, hvordan de havde oplevet det, og herunder kan du læse elevernes rørende kommen tarer.

”Da jeg hørte foredraget, blev jeg rørt. Jeg blev bange for, at det en dag ville ske for min søn. Det første, jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at kramme og kysse på ham. Det er stort af Daniel, at han står frem. Vi unge lærer jo ikke af noget af, at en politimand står og siger, at man ikke skal køre stærkt. Men når det er en mand, der selv har været i det og har været offer for sine handlinger, så rør det os. Det får til at tænke, og det får os til at blive bange for at køre i en bil, hvor personen kører mere end tilladt, fordi vi ikke selv vil byde vores pårørende det, som han bød sine pårørende. De ord, han sagde, påvirkede os, og de fik os alle til at tænke på dem, vi holder af. Det var noget af det mest forfærdelige, jeg har hørt. Det var virkelig rørende at høre om – han kan godt være stolt over det, han laver, for jeg er helt sikker på, at det får i hvert fald mig til at tænke over farten i den bil, jeg sidder i.”
– Mira Green

”Jeg synes, at han åbnede for nogle hårde minder, men det var stadigvæk et super godt foredrag.”
– Nicklas Andreasen

”Foredraget, som Daniel laver, var meget tankevækkende at høre om, og det er noget, som jeg 100 procent kommer til at have i tankerne, når jeg er ude at køre. Jeg har også meget respekt for Daniel, fordi at han er så åben omkring sin ulykke, og fordi at han bruger noget så sørgeligt til at hjælpe andre mennesker. Det hjalp i hvert fald mig.”
– Mostafa Yassin

”Jeg har kæmpe respekt for Daniel. Bare det at han tør at tale om sådan et sensitivt emne. Da han begyndte at tale om, hvordan han mistede sine venner, og hvordan de pårørende havde det, kunne man høre på ham, at det var forfærdeligt at komme igennem.”
– Gustav Fabrin

”Jeg synes, det var et godt foredrag, og han har fået mig til at tænke mig meget mere om i trafikken i fremtiden.”
– Morten Emil Sørensen

”Det er modigt, han stiller sig frem og fortæller sin historie. Han kan være med til at redde mange liv på længere sigt.”
– Abdiqani

”Det, jeg synes, var rigtigt godt, var det med, at Daniel viste os, og fik os til at føle, hvordan det er for familien og andre omkring en, ved at køre galt, fordi man skal spille smart. Det viser også bare, hvor usikkert det er for é at overleve, selvom de begge overlevede – men kun med et held. Han viste os nogle gode billeder, så man fik en forståelse for, hvordan man kan komme til skade. Dog synes jeg, at billederne ikke var, ligesom jeg havde troet. Jeg havde regnet med, at billederne ville være meget grusomme, hvor man ville kunne se ar eller sår, men det lignede mere, han havde fået tæsk. Det kan også vise, at der ikke sker så meget ved ens ansigt, som er noget af det, folk passer allermest på, men at hans hjerne var flyttet 1 cm , og at han var døv og blind – ovenikøbet med muskelsvigt i hele venstre side – var noget, hvor man nok ville komme til at tænke lidt bedre over, hvordan man skal klare sig selv eller hvordan man ikke skal opføre sig.”
– Lars Magnus Dahl