Officielt skulle årets valgfag for folkeskoler på Allikelund Gymnasium tage sin begyndelse torsdag 5. september.

To hold med valgfag
Men allerede tirsdag 3. september troppede de første elever fra Rynkevangsskolen i Kalundborg ind på Allikelund, da skolen i dag gerne vil have to hele valgfagshold hos os – og det skal de naturligvis få.

Derfor kommer de i dette skoleår om tirsdagen til biotek (som på billedet) og om torsdagen med en række andre elever til Medier og Kommunikation.

Kitlerne er kommet på, og eleverne er klar til at indtage laboratoriet på Allikelund sammen med vores underviser Susi.

Vi glæder os utrolig meget til at have dem på besøg og vise dem de spændende fag på bedst mulig vis.