Normalt betyder denne del af skoleåret, at der er fuld fart på Allikelund med forberedelser til eksamen, sidste skoledag og så videre. Men i år er lidt anderledes grundet coronavirus.

Derfor er vores største fokus lige nu at gøre skolen helt klar til en hverdag for både elever og ansatte med så lav en smitterisiko som overhovedet muligt, og hvor alle sundhedsfaglige retningslinjer følges.

Læs om de tiltag, vi gør os i den sammenhæng på EUC Nordvestsjælland

Det betyder blandt andet, at klasserne kun kommer til at have ét fag pr. da, at de møder ind og holder fri forskudt, og at de bliver tildelt forskellige indgange og toiletter, som de skal holde sig til.

Men det er ikke kun hverdagen, vi gør vores ypperste for at få til at fungere. Også en begivenhed som den traditionsrige dimission arbejder vi på at forberede i øjeblikket.

Her forklarer rektor Karen Marie til sn.dk:

− Vi bliver nødt til at lave en eller anden form for højtidelighed. Det er vigtigt, at eleverne får sat et punktum, og vi vil også gerne få sagt ordentligt farvel.

Er forbuddet mod større forsamlinger stadig en realitet til den tid i slutningen af juni, ønsker Karen Marie en dimission i det fri, hvor elever og lærere kan stå med god afstand mellem sig, og hvor der kan tages afsked med eleverne i flere men mindre grupper.

Læs hele historien på sn.dk