Hvad skal du efter 9. eller 10. klasse?
Mulighederne er mange, og mandag 27. januar 2020 fra kl. 19.00-21.00 kan du høre om en række af dem på Allikelund Gymnasium i Kalundborg.
Her holder vi åbent hus for både unge og forældre, som er nysgerrige på 10. klasse (K10), HTX, HHX, EUX og EUD.
Vores rektor Karen Marie Bach Christensen byder velkommen, og så står den ellers på to spændende og hyggelige timer, hvor du både hører om og oplever vores fem uddannelser.
Tal med elever og få en rundvisning
Der vil være både undervisere og elever, som du kan tale med undervejs og få deres erfaringer fra uddannelserne – og måske blive sikker på, om en af dem passer til netop dig (eller dit barn).

Vores tutorer vil selvfølgelig stå klar til at tale med dig.
Det finder sted på J Hagemann-Petersens Alle 22, 4400 Kalundborg, og vi vil undervejs byde på en forfriskning, ligesom du selvfølgelig også kan få en rundvisning på skolen.