Se dine blodceller gennem et mikroskop. Find ud af, hvor meget stivelse der er i bestemte typer af madvarer. Kend en bestemt type ud fra vedkommendes kaffebrug.
Kunne prøve uddannelserne af
Det og meget mere prøvede besøgende til Åbent Hus på Allikelund Gymnasium.
Her kunne de opleve, hvad man laver på de uddannelser, vi udbyder på skolen – HHX, HTX, EUX, EUD og EUS.

Simon stod klar til at fortælle om HHX.
Både elever og undervisere stod klar til at fortælle om uddannelserne, inden gæsterne selv kunne give sig i kast med dem. Og fx undersøge egne blodceller ved mikroskopet sammen med HTX-eleverne.

Forsøg – som det ofte er tilfældet i laboratoriet på Allikelund Gymnasium.
Med hjælp fra HHX-eleverne og den såkaldte Minerva-model skulle eleverne tippe en 12’er på bedste ‘Kender du typen?’-vis. Ud fra enkelte oplysninger om en person skulle de placere ham eller hende i det blå, grønne, rosa eller violette segment – noget, eleverne på HHX bliver særligt skrappe til.

Besøgende i gang med tip-en-12’er.
Tak for besøget
Derudover kunne de besøgende nyde popcorn, mens de talte løs om fremtidsdrømme og interesser samt 3D-printede flotte nøgleringe med den særlige Allikelund-fugl på.

3D-printeren i fuld gang.
Tak til alle jer, der kom forbi! Vi håber, I havde en hyggelig og informativ aften!
Vil du høre mere?
Du kan altid kontakte os, hvis du vil høre mere om vores uddannelser, skole osv. Send endelig en besked på Facebook eller til allikelund@allikelund.dk, kom forbi os eller ring til vores studievejleder Rikke Bjørn Jensen på 72 29 05 03.
Næste opstart på uddannelserne er til august 2019. Optagelse søges på optagelse.dk.