Hjemme fra Dubai – med en sheik
Eleverne fra 3.a og 2.a fik tirsdag 23. januar dansk grund under fødderne igen, da de steg ud af flyet fra Dubai efter en ganske enkelt fantastisk tur.
Visit hos Arla
Sidste dag blev brugt på et interessant virksomhedsbesøg hos Arla Foods, hvor blandt andre deres general manager tog sig tid til at tegne og fortælle for eleverne. Manageren er en dansk kvinder og hun forklarede løs om markederne i Mellemøsten.
Derudover havde de sørget for anretninger med smagsprøver på de af Arlas produkter, som hitter i netop Mellemøsten. Men ikke nok med det. Elever og undervisere fik også en grundig rundvisning på virksomnhedens kæmpemæssige lagerfaciliteter – herunder det naturligvis ret kolde kølerum. Det var næsten som at være tilbage i Danmark for eleverne, som under studieturen havde været vant til høje varmegrader.
Præsentation af eleverne
Derefter var det for alvor elevernes tur til at komme på banen. Marketing-chefen og to andre fra virksomheden kom nemlig forbi for at lytte til elevernes præsentationer af det innovationsprojekt, de lavede i oktober. De lyttede nøje, var meget interesserede og spurgte ind til elevernes tanker bag.
Også sidstedagen på studieturen var altså en succes, hvor eleverne på egen krop kunne opleve det pulserende internationale forretningsliv, et sted som Dubai er præget af. Derfor var det også super for hhx-eleverne med praktiske og internationale perspektiver på deres uddannelse ude i ‘den virkelige verden’.
Dagen blev afsluttet med ægte arabisk frokost hos Arla.