Kampgejsten var i top allerede fra morgenstunden, da alle elever på Allikelund tirsdag 11. august mødte ind til årets aktivitetsdag. De var klar til at prøve at føre deres klasse til tops og – endnu vigtigere – have en fantastisk hyggelig dag på tværs af skolens uddannelser.

Humøret i top
Der skulle dystes i syv konkurrencer, hvor hvert hold kunne få 1-10 point baseret på deres kampråb, engagement og selve resultatet ved posten. Og nøj, hvor gik eleverne til den – også når stillingen ikke lige gik deres vej i selve kampene. I det gode vejr hørte man konstant kreative kampråb, mens der blev jublet, highfivet og generelt bare hygget i løbet af dagen.

De syv poster satte elevernes kunnen på prøve på forskellige måder: lige fra det særlige ballebold, hvor det er svært at orientere sig, over huskespil, hvor man skal … ja … huske så mange genstande som muligt, til det mere kendte beachvolley, hvor sandet hurtigt kan blive en modstander også.

To gange vindere
Men som sagt gik eleverne ufortrødent til konkurrencerne og gav alt, hvad de havde, inden den omkring middag stod på fællesfrokost (og byg-selv-burger) i kantinen. Der blev sludret og grinet hele vejen rundt, inden rektor Karen Marie tog ordet. For spædingen skulle udløses og dagens vinder findes.

Og det blev … både 1.x og 3.x!

De to klasser havde nemlig begge scoret hele 63,5 point ud af de 70 mulige. Virkelig imponerende af de HTX-klasser, som både klarede sig godt i konkurrencerne, havde stærke kampråb og holdt humøret i top hele dagen igennem.

Stort tillykke til dem! de to klasser kan nu glæde sig til kage fra kantinen.

Og også tak til resten af klasserne for en forrygende dag på banerne bag Allikelund, hvor klarede det så godt, at de løb med 3. pladsen med 58 point.

Se flere fotos på vores Facebook-side