Studierejser for hhx & htx

På Allikelund Gymnasium har vi en lang tradition for at arrangere spændende, sjove og udfordrende studierejser rundt i hele verden.

1) Alle 1.g'erne kommer samlet på en fælles studietur til York University, som Allikelund Gymnasium har et tæt og udbytterigt samarbejde med om både naturvidenskab, kultur, historie og sprog.

2) Endvidere arrangeres studieture med afsæt i studieretningernes faglige profil, og også her arbejdes der med fagligt indhold og opgaver både før, under og efter selve turen. Destinationerne for studieturene på studieretningerne besluttes af ledelse og undervisere.

De to typer studierejser – både York-turen og studieretningsrejsen – planlægges med afsæt i undervisningens faglig mål og indhold, og når klasserne vender hjem anvendes turens erfaringer i forbindelse med bl.a. projekter og studieretningsopgaver. Når du rejser med Allikelund Gymnasium, kan du derfor forvente at besøge både museer og seværdigheder, ligesom virksomhedsbesøg af forskellig art har høj prioritet.

Du kan således forvente at komme på mindst to studierejser. Yderligere ture og/eller ekskursioner med relevans for undervisningen kan ikke udelukkes.

Pris og betaling
York-turen i 1.g er typisk placeret i maj. Betalingen sker i tre rater og begynder umiddelbart ved studiestart. Bemærk, at det indbetalte depositum ikke kan tilbagebetales, hvis du af en eller anden grund ikke kan deltage på studierejsen alligevel. Studierejsen til York koster som udgangspunkt 6000 kr.

Studieretningsrejsen er typisk placeret i uge 39 og bestilles allerede i 1.g, og de tre rater skal betales forud rejsen. Også her gælder, at det indbetalte depositum ikke kan tilbagebetales, hvis du af en eller anden grund ikke kan deltage på studierejsen alligevel.

Studierejser er en undervisningsaktivitet. Hvis du er forhindret i at deltage, vil der blive arrangeret anden undervisning for dig.

I 2018 går studieretningsturene bl.a. til Kina, Dubai og Sillicon Valley.

Studierejser New York
Studierejse til New York efterår 2017 med studieretningen Wall Street

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til os, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os.