Er du Interteks næste trainee?

Intertek leder lige nu efter deres næste administrative trainee. Læs om muligheden nedenfor.

Intertek er en global kvalitetsvirksomhed, som beskæftiger sig med inspektioner og analyser indenfor olie- og gasbranchen og arbejder tæt sammen med shippingbranchen. Derfor kan de tilbyde en spændende uddannelse i en international virksomhed, hvor kvalitet er nøgleordet.

Som Interteks administrative trainee vil du hovedsageligt komme til at arbejde med firmaets administrative aktiviteter - herunder kunderapportering og kundekontakt i det daglige virke. Men du vil også få praktiske opgaver udenfor kontoret med henblik på at give dig en større forståelse for helheden i Intertek.

Du vil blive en del af et dynamisk team af dedikerede medabejdere, som vil gøre deres allerbedste for, at du vil føle dig godt tilpas. Du vil hurtigt få dine egne opgaver og ansvarsområder, og det forventes, at du kan tage ejerskab på disse og følge dem fra start til slut i tæt samspil med den enkelte kunde.

Intertek lægger vægt på, at du er åben og ærlig, at du går til opgaverne med et positivt sind og godt humør, samt at du er klar til at tage udfordringerne op og ikke er bange for at tage ansvar.

Intertek forventer, at du:

- Har lyst til at arbejde i en kvalitetsvirksomhed med en international atmosfære
- Har IT på brugerniveau (Excel/Word/Outlook/Internet Explorer)
- Har gode engelskkundskaber i både skrift og tale
- Er dedikeret til dine opgaver, er initiativrig og hjælpsom

Bopæl i Kalundborg-området er en fordel, men ingen betingelse. Det samme er tilfældet med kørekort til personbil.

Det har Intertek at tilbyde dig:

- En spændende og afvekslende arbejdsplads med gode kollegaer
- Ansvar for egne opgaver i elevtiden
- Medindflydelse på valg af relevante skoleophold under uddannelsen
- Efter oplæring: et selvstændigt og ansvarsfuldt job
- Mulighed for job i udlandet efter endt uddannelse
- Evt. studiejob inden opstart

Lyder det som noget for dig? Så kan du sende en ansøgning - med cv og eventuelle referencer - enten digitalt på mail til rene.arpe@intertek.com eller til følgende adresse:

Intertek Denmark A/S
Dokhavnsvej 3
Postboks 67
4400 Kalundborg

Ansøgningsfrist er 30. april 2017. Tiltrædelse er 1. august 2017 - eller efter nærmere aftale.

Vil du høre mere om, kan du kontakte René Schouboe Arpe, Brian Qvist Jacobsen eller Daniel Løfberg på tlf.: 59 51 32 23. Du kan også læse mere på intertek.com.