Translokation og dimission 2015

Kære elev og familie

Det er en spændende tid, vi går i møde. For at vi alle kan tage del i og nyde denne tid, har vi samlet nogle praktiske oplysninger om de sidste uger på Kalundborg Handelsgymnasium, Teknisk Gymnasium og Handelsskole.

På med huen

Efter sidste mundtlige eksamen er det traditionen, at huen må bæres. Mange familier vælger at fejre afslutningen denne dag, som er kendetegnet ved god stemning og hygge.

Medbragt mad og drikke kan nydes i salen.

Dimittendfest

Der holdes dimittendfest for afgangselever og nærmeste familie på skolen: torsdag den 25. juni kl. 17.30.

Billetter kan købes frem til onsdag den 17. juni på billetto.dk/dimittendfest-2015.

Prisen er kr. 200,- pr. deltager.

Translokation

Uddeling af eksamensbeviser, legater og taler finder sted i Kalundborg Hallernes hal 1, lørdag den 27. juni kl. 10.00.

Herefter er der fotografering af afgangsklasserne. Skolen er efterfølgende vært ved en reception for elever og deres familier samt personale. Her byder vi på vin og kransekage.

Eleven med det højeste karaktergennemsnit, inden for hver uddannelse, bliver kørt i hestevogn fra skolen og til springvandet på Kordilgade.

Elever, der har opnået karakteren 12 i det sidste fag, går bag hestevognen ned til springvandet.

Klassekammeraterne følger efter i de pyntede vogne.

Hent programmet som pdf.