Uddannelsens opbygning

På en erhvervsuddannelse veksler du mellem skole og praktik i en virksomhed.

Grundforløb

Erhvervsuddannelsen starter med et grundforløb. Grundforløbet er delt op i to, hver på 20 uger (½ år):

Grundforløb 1 Valg af fagretning
På grundforløb 1 vælger du en fagretning. Her er fagene generelle erhvervsfag og almene fag. Grundforløb 1 er kun for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller som har afsluttet folkeskolen for max 1 år siden. Du kan kun starte på grundforløb 1, én gang.

Grundforløb 2 Valg af uddannelse
På grundforløb 2 vælger du din endelige uddannelse. Du kan frit vælge mellem alle erhvervsuddannelser uanset, hvilken fagretning du har været på. Før du starter på grundforløb 2, skal du vælge hvilket fagområde, du vil uddanne dig indenfor. Se alle de fagområder vi tilbyder her.

Hovedforløb

Når du er færdig med og har bestået grundforløbene 1 + 2 kan du optages på hovedforløbet. På hovedforløbet veksler du mellem at være i praktik og på skole. Forløbet har varierende længde, afhængigt af hvilken uddannelse, du vælger.

Du skal have en elevplads eller have sagt ja til skolepraktik, hvis du skal fortsætte på hovedforløbet.

Når du har bestået din svendeprøve på hovedforløbets sidste del, får du dit svendebrev.

vejen gennem eud

skolestart2015 eud01Intro-forløb for GF1 (IBI og POHS)

GF1 varer 20 uger, hvoraf de første 2 uger er afsat til erhvervsintroduktion. Her introduceres du til flere forskellige erhvervsuddannelser gennem typiske arbejdsopgaver inden for fagene. Nogle af opgaverne løses på skolen, andre hos lokale virksomheder.

I løbet af de første 2 uger vil du ligeledes blive introduceret til, hvordan det er at være elev på Allikelund, og du vil blive rystet godt sammen med dine nye klassekammerater gennem forskellige aktiviteter og en hyttetur. Egenbetaling for hytteturen er ca. 100 kr.

Hele intro-forløbet rundes af med en fælles intro-dag for hele skolen på de grønne områder bag skolen. Her vil du sammen med din klasse dyste i discipliner som ballebold, frisbee-kast, huskeleg, beachvolley og meget andet.

Intro-forløb for GF2

På GF2 målretter vi undervisningen specifikt til den uddannelsesretning, som du har valgt. GF2 varer 20 uger, og du vil undervejs ofte arbejde tværfagligt og projektorienteret både individuelt og i grupper.

skolestart2015 eud03

Det sociale miljø i klassen er derfor meget vigtigt, og du vil derfor blive rystet sammen med dine nye klassekammerater på en hyttetur i slutningen af den første uge. Egenbetaling for hytteturen er ca. 100 kr.

Du vil også opleve en fælles intro-dag for hele skolen på de grønne områder bag skolen. Her vil du sammen med din klasse dyste i discipliner som ballebold, frisbee-kast, huskeleg, beachvolley og meget andet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Allikelund.

Brochure 2016/2017

Klik og læs vores brochure.

allikelund brochure