Om EUD

hg intro2014Hvad er en erhvervsuddannelse?

En erhvervsuddannelse er en vekseluddannelse, som består af et grundforløb (et skoleforløb) og et hovedforløb (praktik i en virksomhed kombineret med kortere skoleforløb).

På Allikelund kan du følge det merkantile grundforløb, fagretningen ”Innovation, Business and IT”. Dette grundforløb er rettet mod uddannelse inden for kontor, handel og forretningsservice.

Du kan også følge det bredere grundforløb, fagretningen ”På opdagelse i håndværk og service”. Dette grundforløb er rettet mod såvel en håndværksuddannelse, som mod en merkantil uddannelse. Først efter de første 20 uger (grundforløb 1), skal eleverne vælge egentlig retning – teknisk eller merkantil.

skolestart2015 eud02Undervisningen

På erhvervsskolen er undervisningsformen praktisk orienteret, dvs. du lærer ved selv at udføre konkrete arbejdsopgaver. Undervisningen er fx tilrettelagt i projektforløb, hvor du gennemgår typiske arbejdsprocesser, lærer at bruge værktøj og maskiner, afprøver teknikker og arbejdsmetoder og øver dig i at fremstille produkter.

Vi mener at det er vigtigt, at eleverne er aktive og engagerede. Derfor har du som elev medbestemmelse og medansvar for din undervisning.

Du skal være med til få tingene til at ske, både på undervisningsplan og skoleplan. Du kan få indflydelse på undervisningens form og indhold, og du kan være med i elevrådet og sætte dit præg på skolens aktiviteter.

Brochure 2016/2017

Klik og læs vores brochure.

allikelund brochure